Loading…

Fredagens valgfag


Eksempler på valgfag

Crossfit

”Crossfit” er for dig, der gerne vil være smidig og opnå et bedre velvære via en træning, som er intensiv, alsidig og naturlig.

En træning, hvor vi er 100% tilstede. Bagefter har vi givet alt, hvad vi havde i os.
En træning, der er ny hver gang, og som træner hele kroppen.
En træning, der bygger på kroppens naturlige bevægelser og de ting, vi har omkring os.

Teater

Er du klar til at komme ind under huden – på dig selv?

I faget ”Teater” finder du ind til dit sande jeg. Du vil opdage sider og resurser hos dig selv, som du ikke engang vidste, at du havde.

”Teater” er et fag, der både kan røre din sjæl, men også sætte gang i lattermusklerne.

 Du lærer: 

- At stå på scenen alene eller sammen med andre.
- At sige replikker og improvisere.
- At tale tydeligt.
- At leve dig ind i en rolle.
- At vise personlig gennemslagskraft

Kreativ

I ”Kreativ” arbejder vi med hænderne. Hvad er pænt og hvad er kunst? Hvem var Skagens malerne, og hvad er kunst i Danmark kontra kunst i andre lande?

Er du glad for at male, tegne, forme eller bygge nye og spændende ting op efter din fantasi, så er faget ”Kreativ” lige noget for dig.

Sundhed & livsstil

”Sundhed og Livsstil” er for dig, der vil vide mere om sundhed, kost og træning.

Faget er både teoretisk og praktisk.  Vi arbejder med kostråd, og vi lægger træningsprogrammer.

Vi er aktive med vores kroppe, så vi finder ud af, hvad der sker mens kroppen er i gang.