Højskolerne som alternativ til FGU

Ungeindsatsen bedømmer, om en elev er egnet til FGU, eller om et alternativ vil være bedre for den unge.

Brande Højskole er med både indenfor FGU og som en alternativ løsning for den unge, der ikke matcher FGU.

På BHS opholder eleven sig døgnet rundt – hele ugen.

Vi er ekstremt erfarne i at tage højde for mange af de personlige og faglige komplikationer nogle udsatte unge oplever. Komplikationer som FGU institutionen vil have sværere ved at tackle blandt andet fordi den unge kun er der i undervisningstiden og går hjem efter undervisningen er slut – det kan faktisk være alvorligt for eksempel for unge med hang til alkohol- , hash eller andet misbrug. De spiller spillet i skoletiden, men når ingenting. På Brande Højskole falder maskerne hurtigt, og de unge får hos os de faste og trygge ramme, der får dem ud af et misbrug og videre i livet og i undervisningen.

Det, at den unge kommer væk hjemmefra kan være DEN komponent, som får eleven videre – vores opgave er så at bygge det faglige op parallelt med, at personligheden modnes og lysten til at lære noget og deltage i undervisningen stiger.

Eleven opnår på den måde at komme ud af gamle handlemønstre og udlevede roller og i gang med at bruge sine evner fuldt ud i et nyt liv på nye betingelser.

Højskolerne indgår direkte som led i FGU´ens EGU-spor.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Og bliv meget klogere på, hvordan vi hjælper unge til en ny retning i livet.

Tilmeld dig her

Vi bruger cookies til at forbedre din besøgsoplevelse på vores hjemmeside. Læs mere…