Om Brande Højskole

Vi når langt på kort tid.

Mange af vores elever har brugt lang tid i skolen, men nåede kun lidt.

BHS er ikke en skole for dem, der bare følger med strømmen. Vores elever vover, vinder og vokser, og efter et ophold springer de ud i verden. Det handler om identitet og selvværd.

Brande Højskole blev grundlagt i 1993. Vi er en erhvervs- og uddannelsesrettet højskole med årelang erfaring i undervisning af ordblinde, skolemæssigt svage unge og tosprogede. BHS har stærke kompetencer i udførelsen af individuelle elevforløb. BHS´ lærere er specialister i at aflæse den enkelte elevs personlighed og faglige standpunkt for på den måde at hjælpe eleven videre ud fra egne forudsætninger.

Vi har kreative værksteder – ikke for at eleverne skal blive kunstnere, men fordi kunst giver lyst og mod til at udvikle sig fagligt.

Eleverne har et stort antal fag, de kan vælge imellem: Historie, Art and Action, musik, matematik, filosofi.

Derudover er der daglige obligatoriske danskforløb og idrætsfag flere gange ugentligt.
Hos os er boglige fag kreative og kreative fag boglige. Vi har kunst, teater, håndværk, E-sport, ridning og meget mere.

Vi tilbyder 9. klasses prøver i dansk og matematik. Og danskprøver for de tosprogede.

Det er vigtigt for os, at eleverne trives, fordi trivsel er en forudsætning for at lære.

Vi lægger vægt på, at eleverne spiser godt, sover godt og har nogle trygge og smukke lokaler at være i.

Langt de fleste går videre i job og uddannelse – stik imod, hvad den unge og den unges omgivelser havde turdet håbe på.

Eleverne når langt socialt, fagligt og personligt, fordi de har sig selv med i det, de gør.

På BHS giver vi aldrig op!

Tilmeld nu

"Jeg troede ikke, at jeg nogensinde skulle få det sjovt med at gå i skole. Men sådan var det på BHS!"

Peter, tidligere elev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Og bliv meget klogere på, hvordan vi hjælper unge til en ny retning i livet.

Tilmeld dig her