
For Christina har Brande Højskole været et sted, hvor hun har lært at finde balance – mellem at være en del af fællesskabet og at passe på sig selv. Hun beskriver en hverdag, hvor der både er plads til grin, nærvær og ro.
Når hun har brug for et pusterum, trækker hun sig tilbage og lader op, inden hun igen træder ind i fællesskabet. Det har hun lært at sige højt – og det har givet hende ro.
“Jeg går på værelset og læser, og så siger jeg det også til andre, når jeg har brug for ro,” fortæller hun.
Det er Christinas andet ophold på Brande Højskole, og det har givet hende en særlig fornemmelse for stedet. Hun oplever, at stemningen er blevet endnu mere åben og tryg. Hun beskriver hverdagen som afslappet og rummelig – et sted, hvor man kan være sig selv.
Hun sætter pris på de små rutiner, der samler eleverne. At spise sammen på samme tid og mødes omkring de daglige måltider giver rytme og ro. Det er i de små øjeblikke, hun mærker fællesskabet mest.
Selvom Christina stadig trives bedst, når hun kan trække sig lidt tilbage, har hun rykket sig meget socialt. Hun er blevet mere tryg i store forsamlinger og har lært, at man sagtens kan høre til – også uden at tage initiativet hver gang.
“Jeg er blevet bedre til at være sammen med mange mennesker,” siger hun glad.
Når hun tænker på, hvad hun vil savne, nævner hun med det samme sine venner. Hun ved, at det bliver svært at sige farvel til den hverdag, hvor relationerne opstår naturligt, og hvor det at være en del af noget større føles helt trygt.
Brande Højskole har for Christina været et sted, hvor hun ikke behøvede at ændre sig for at passe ind – hun skulle bare være sig selv.