Mentorordning

En stor del af vejledningsindsatsen på BHS sker i samspillet mellem eleverne og vores uddannede mentorer. Vi er så erfarne i udvikling og vejledning af unge med de svære liv og de mørke uddannelsesudsigter, at alle lærere – ja, faktisk alle ansatte – er skarpe på, hvordan vi får eleverne videre.

Vores mentorordning har fokus på den nære relation mellem mentor og elev. Her er fokus på, hvad eleven kan og vil, og hvad der skal ske efter endt ophold. Der er fokus på personlig udvikling, faglig indlæring og social trivsel. Vi kommer hele vejen rundt. Og vi lærer vores elever aldrig at give op.

Det er også her, eleverne har mulighed for at lære at gøre tingene på en ny måde, hvor en ændring i adfærd overfor kammerater og familie, kan være et gennembrud i deres daglige trivsel.

Her er et eksempel på et mentorforløb på 19 eller 23 uger på BHS:

  1. En mentoraftale udfyldes i samarbejde med eleven med udgangspunkt i elevens uddannelsesplan.
  2. Startsamtalen er udgangspunktet for det videre forløb og danner grundlag for undervisningen i dansk, matematik og alle andre fag.
  3. Undervejs i forløbet er der udviklende ad hoc samtaler om elevens adfærd og faglighed.
  4. Træning i de mest hensigtsmæssige reaktionsmønstre, undervisningsparathed, studieteknikker og samarbejdsevne.
  5. Midtvejssamtale og slutsamtalen skærper elevens opmærksomhed på livs-, undervisnings- og uddannelsesparathed.

Vigtigt specielt for tosprogede mentorelever: 

  1. Dansk kultur-, sprog- og adfærd 24 timer i døgnet, når de bor og færdes blandt danske elever på højskolen.
  2. Eleverne deltager i dansk og andre fag som f.eks. fællesfag, fodbold og idræt, og i køkken- og rengøringstjanser på lige fod med de øvrige elever.

"Jeg var ikke så social før, men BHS hjalp mig meget med det. Jeg fik en masse gode venner, der var et rigtig godt fællesskab, og vi lavede en masse gode ting sammen."

Emilie Emma Østerby Munksø, tidligere elev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Og bliv meget klogere på, hvordan vi hjælper unge til en ny retning i livet.

Tilmeld dig her