Er du kommende elev, forælder, sagsbehandler eller vejleder, der gerne vil vide lidt mere om Brande Højskole?
Så er et uforpligtende besøg den bedste måde at finde ud af, om skolen er det rigtige sted. Et besøg giver dig mulighed for at mærke stemningen, møde menneskene og se, hvordan hverdagen på højskolen egentlig føles.
Når du besøger os, kan du møde elever, lærere og det øvrige personale, der alle er en del af det fællesskab, som gør Brande Højskole til noget særligt. Du får en rundvisning på skolen, og vi byder selvfølgelig på kaffe, te, sodavand og lidt brød eller kage – og hvis du har lyst, kan du også blive og spise med til middag.
Under besøget kan du stille alle de spørgsmål, du måtte have – om undervisningen, hverdagen, støtten, priserne eller livet som elev. Vi tager os tid til at lytte og fortælle, så du kan tage en rolig og velovervejet beslutning.
Hvis du vil forberede dig lidt inden besøget, kan du på hjemmesiden læse om vores fag, dagligdag, skemaer og elevliv.
Og hvis du bor langt væk, kan du i stedet tage en virtuel rundtur og få et første kig ind i skolens rammer.
Vi glæder os til at tage imod dig!
Udfyld formularen her på siden – eller ring til os på 97 18 45 45 for at booke et besøg.