Eksempler på valgfag

Nogle af dine dage på BHS går med undervisning i det valgfag, du vælger. Efter danskundervisningen er resten af dagen i valgfagets tegn, hvor du arbejder med det, du er god til og interesserer dig for. Herunder er der eksempler på valgfag.

Esport

Der er dyb koncentration og ivrigt klikkende fingre i esports-lokalet. Vi spiller Counter Strike Global Offensive, også kendt som CS:GO.

”Ace, Doublekill, Jumpshot”.

De fleste tror, at skydespillet CS:GO kun handler om at skyde hinanden. Men det er meget mere end det. Det kræver skarphed, en klar rollefordeling og holdånd. Men også præcist teamwork, strategi, fysisk træning

Crossfit

’Crossfit’ er en træningsform for dig, der vil træne hårdt, alsidigt og naturligt, få bedre velvære og smidighed.

Det er hårdt, og vi giver os 100 %. Det er træning af hele kroppen. Hvordan Crossfit-timen går skifter fra gang til gang. Fælles for det hele er, at det er træning, der bygger på kroppens naturlige bevægelser, og de ting vi har omkring os.

Dans

Her har du kroppen med, og du opdager, hvad den kan – det er vildt, og det er skønt!

Musikken drøner ud af højtalerne, og dansen bliver vildere og vildere. Og du bliver bedre og bedre til det.

Vi danser showdance, salsa og fri dans.

Teater

Du er på!

På scenen kan du være, hvem du vil. Du er ikke dig selv – du spiller en rolle. Det kræver, at du arbejder med følelser, krop og stemme. Og mens du spiller en anden, opdager du helt nye sider af dig selv.

Det farvede lys på scenen, musikken, publikum der klapper. Du er ude på de skrå brædder og inde i det hvide spotlight. Du er på!

Filosofi

I Filosofi undrer vi os. Vi ser verden på ny, tænker anderledes og diskuterer alt omkring os.

Lær verden, dig selv og andre bedre at kende.

Psykologi

I Psykologi stiller vi spørgsmålet: Hvem er jeg? Det handler om dig og mig. Hvorfor er vi forskellige? Hvorfor gør vi, som vi gør? Og hvorfor udvikler vi os, som vi gør?

Psykologi handler om din måde at tænke på, føle på og handle på. Det gør dig klogere på dig selv og de andre.

Faget kan forberede dig til pædagogfaget eller til Social- og sundhedsskolen.

Musik

Er du til pop, rock eller hip hop, så er det på musik, du skal trop’ op! Uanset om du kan spille på et instrument, eller er helt nybegynder. Vi laver et band, du spiller eller synger.

– og vi giver en fed koncert til sidst!

Efter danskundervisningen er resten af dagen i valgfagets tegn, hvor du arbejder med det, du er god til og interesserer dig for.